Nerveceller

Nerveceller

Et menneskes nerveceller dannes allerede i 3. fosteruge hvor der udvikles to aflange plader af celler som senere vokser sammen og danner et hulrum i midten. Her deler cellerne sig og bliver til hjerne og rygmarv. Dette kaldes for centralnervesystemet. I fosterstadiet mellem 6-18 uge bliver størstedelen af de nerveceller dannet som vi bruger resten af vores liv. 

Efter cellerne har fundet deres plads i henholdsvis hjernen og rygmarven begynder de at danne forbindelser med hinanden. Dette kaldes for synapser og gør at nervecellerne kan kommunikere med hinanden i form af elektriske forbindelser. Dette sker omkring 6 måned og fortsætter efter graviditeten.

Nervecellerne består af en cellekrop, et akson og dendritter. Aksonet er en fibertråd der deler sig i enden. Dens funktion er at sende signaler videre til andre nerveceller. Disse signaler bliver modtaget af cellernes dendritter. Det område hvor signalet opfanges af dendritterne kaldes for synapsen. Overførslen af de elektriske signaler foregår gennem forskellige neurotransmittere. 

 

Nervecellernes funktion

Disse neurotransmittere er både med til at styre vores humør, hukommelse, opmærksomhed og vores evne til at lære. For lidt af en vis transmitter kan fx føre til søvnløshed eller depression. Neurostransmitterne påvirker altså vores psykiske tilstand men vores psykiske tilstand påvirker også disse transmitorer. Det er også disse transmittere som modtager signaler fra kroppen omkring hvordan den har det og den modtager også signaler fra omgivelserne som gør at vi kan tilpasse os. Man kan påvirke disse transmitterer gennem medicin og stoffer.

Fra fødslen er nogle centre i hjernen forbundet med hinanden og med sanser og forskellige dele af kroppen. Man har et overskud af synapeforbindelser ved fødslen. Det betyder at hjernen er formbar altså at den kan påvirkes af personens omgivelser. Dette sker i hjernens Kortex. Personer der vokser op i samme miljø har derfor også mange ens hjernestrukturer.

 

Indlæring

Nervesystemet fungerer sådan at nerveceller udsender elektriske signaler som bliver modtaget af de nerveceller som de er i forbindelse med som så også udsender elektriske signaler. Når mange af nervecellerne sender det samme signal videre vil det blive modtaget i hjernen. Når mange celler sender det samme signal videre kaldes det for en “fyring”. Når hjernen først har modtaget en slags fyring vil den næste gang blive i stand til at genkende dette fyringsmønster og vil derfor nemmere blive aktiveret næste gang. Synapeforbindelserne bliver på denne måde også stærkere. Det er sådan mennesker lærer. Men i takt med at nogle forbindelser opstår eller bliver stærkere vil andre blive svagere. Fx i takt med at et barn begynder at tale stopper det med at græde.

Når man husker noget gentager man altså bare et tidligere fyringsmønster. Når vi associaserer noget er det fyringsmønstre der minder om et tidligere fyringsmønster der bliver aktiveret.

Nogle særlige celler laver myerlisering af nervecellerne. Dette betyder at der dannes en beskyttende fedtskede rundt om nervecellernes akson hvilket gør at cellernes signaler kan sende hurtigere og mere korrekt. Man ser det allerede i fosterstadiets forskellige hjerneperioder og mens andre først starter senere i barnets liv.

Men myerlisering sker også ved indlæring. Man har set på pianister at der er sket myerlisering i visse dele af deres hjerner til forskel for ikke-pianister. Man kunne også se på hjerner fra pianister der startede med at spille klaver tidligt at der er sket en langt større myerlisering.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *